phone
97 11 68 46 åben i dag kl. 9-16
  • Mandag 8:00-17:00
  • Tirsdag 8:00-17:00
  • Onsdag 8:00-17:00
  • Torsdag 8:00-17:00
  • Fredag 8:00-16:30
  • Lørdag 8:00-16:30
  • Søndag 8:00-16:30
Søg RING MENU

Vedligeholdelse

For at få den bedst mulige udnyttelse af dit køretøj er der nogle enkelte ting, du selv kan gøre, som hører under almindelig vedligeholdelse.

Opladning af batterier

Når du er færdig med din køretur, skal du sætte din el scooter eller el-køretol til opladning. Du må ikke slukke for opladningen før næste gang, du skal ud og køre.

Dette skal gøres for at sikre dig den længst mulige køreradius og for at sikre dine batterier længst mulig levetid. Opladningstiden er afhængig af batteriernes tilstand og ikke mindst af, hvor langt du har kørt inden opladningen.

Ved vinterparkering og hvis din el-scooter eller el kørestol ikke benyttes i længere tid (over 3 uger), så anbefaler Sportster.dk at der oplades minimum 1 døgn pr. uge.

Placering af ladestik og funtionerne på opladeren finder du i din brugervejledning for din el-scooter og el-kørestol.

Dæktryk

For at sikre dine dæk bedst muligt levetid er det vigtig at du kører med det korrekte dæktryk. Du skal endvidere være opmærksom på, at hvis du kører med for lidt i dæktryk, vil dit El-køretøj køre væsentligt kortere på en opladning. Tænk bare på en cykel. Den er også væsentligt tungere at træde, hvis du ikke har luft nok i dækkene!

På el-scootere og el-kørestole leveret fra Sportster.dk er dæktrykket generelt 35 PSI eller 2,5 bar.

Sportser.dk anbefaler at dæktrykket kontrolleres mindst en gang hver anden måned og kan gøres på de fleste tankstationer. Kan man ikke selv, er der mange steder mulighed for hjælp.

Opbevaring og parkering

Det er altid det bedste, at parkere og opbevare sin el-scooter inden døre i et tørt rum; men når det så er sagt, er det vigtigste at man ikke “bare” parkerer uden en form for overdækning af el-køretøjet og ikke ude i regnen.

Opladeren skal altid være beskyttet mod fugt.

Rengøring

Din El-scooter eller El-kørestol samt oplader skal rengøres med en hårdt opvredet klud. Der kan eventuelt anvendes lidt auto shampoo med voks i vandet. Poler eventuelt efter med voks og eller lakforsegler.

Advarsel: Sprøjt aldrig direkte på dit El-køretøj med vand hvad enten der er fra en vandslange – højtryksrenser eller damprenser. Du må heller ikke nedsænke nogen dele i vand!

Dette er af hensyn til de elektriske komponenter.