Her finder du os!

Jylland
Sportster A/S
Birkegårdsvej 8
7400 Herning
Tlf.: 97116846
Sjælland
Sportster A/S
Håndværkervej 25b
4160 Herlufmagle
Tlf.: 97116846

Sportster blev etableret i 1986 og er et danskejet familiefirma med speciale indenfor el-køretøjer. 
Sportster drives af ægteparret, Jette og Johnni Sjørslev, der er anden generation i firmaet.
El-scootere fra Sportster omfatter både salg og leje af el-scootere, minibiler, seniorbiler samt joystick-styrede kørestole til private og kommuner landet over. Derudover sælges nu hvilestole med motor påmonteret, således det er lettere at komme op af stolen og ned i den igen.

Målsætningen med el-scooteren og for Sportster er at hjælpe bevægelseshæmmede mennesker, samt ældre mennesker til en fri og uafhængig tilværelse. 
Mottoet er: FRIHED TIL OPLEVELSER!
Igen og igen modtager vi glade og tilfredse tilbagemeldinger fra mennesker, der har fået livsglæde og mobilitet tilbage, fordi de igen oplever, hvor dejligt det er at kunne klare hverdagens indkøb, komme omkring og bevæge sig rundt i naturen på en el-scooter.

El-scooteren leveres hurtigt. Bestiller du i dag, kan du oftest blive kørende på din nye el-scooter allerede næste dag. 
Levering er gratis, og ved besøget giver Sportster en personlig vejledning og instruktion, der gør brugeren fortrolig og tryg ved sin el-scooter. 
Ved leveringen viser vor konsulent samtidig den nye bruger, hvordan opladning af el-scooteren skal ske, og vi fortæller, hvordan brugeren vedligeholder og passer sit el-scooter bedst mulig.

Ved køb eller leje af en el-scooter medfølger topkvalitet og god service. Det gælder både, når der ringes til vort hovedkontor, og når kunden taler med vore teknikere eller vore konsulenter. 
Skulle køretøjet gå i stykker, er det vort mål, at kunden er køreklar igen indenfor tre arbejdsdage. 

El-scooteren sælges og leveres hele landet. Sportster har landsdækkende service, og vore dygtige medarbejdere kan betjene dig både telefonisk og personligt. 
El-scooterfirmaet Sportster har hovedkontor i Herning, tæt ved den grønne natur og tæt ved motorvejsfrakørsel 40, Hammerum. 
Her har vi administrationskontorer, udstilling, lager samt værksted.
Afdelingen på Sjælland ligger i Herlufmagle, få kilometer nord for Næstved. Her har vi udstilling, lager og værksted.
Sportster er ISO 14001 certificeret. Sportsters el-scootere, minibiler, seniorbiler, kabinescootere samt joystick-styrede kørestole produceres på grundlag af ISO 9002 Certifikat.
Alle modeller er godkendt og afprøvet af tyske TUV, hollandske TNO samt amerikanske International Standard.

Der kræves ikke kørekort til en el-scooter, og hos de fleste forsikringsselskaber er el-scooteren omfattet af indboforsikringen.